Tandproblemer

Hunde og katte har ofte dårlige tænder - uden at deres ejere er opmærksomme herpå.

"Nej - hvor ser det væmmeligt ud". Sådan udbrød en af mine klienter forleden i konsultationsværelset. Hun refererede til et billede, som vi har hængende på væggen. Billedet viser hovedet - eller rettere tænderne - af tre hunde. Det øverste viser en ung hund med fine hvide tænder og sundt lyserødt tandkød. Det midterste viser et tandsæt fra en hund med moderate tandstensbelægninger og begyndende rødme og irritation i tandkødsranden og det nederste - og det var det, som klienten havde fået øje på - viser et tandsæt, hvor tænderne dårligt kan ses for brunlige tandstensbelægninger. De fedtede belægninger ser virkelig meget ulækre ud. Tandkødet er flere steder så blottet, at tænderne nærmest virker for lange. Det er selvfølgelig fordi tandhalsen kommer frem, når tandkødet trækker sig tilbage. Det er den tilstand, der opstår ved sygdommen parodontose. Min første kommentar til klientens udbrud var: "Ja. og så skal du være glad for, at man ikke kan lugte noget".

Tandsten og parodontose er stadig en overset lidelse hos vore hunde og katte. Flere og flere følger efterhånden de årlige sundhedseftersyn, som dyrlægen indkalder til i forbindelse med den årlige revaccination. Ved den lejlighed bliver dyret checket for tandsten, og er det tid til tandrensning, vil man blive gjort opmærksom herpå. Men blandt den gruppe af dyr, som ikke bliver undersøgt regelmæssigt, vil der være mange - især blandt de lidt ældre hunde og katte - som går rundt med en særdeles dårlig mund. Som regel skyldes det ikke bevidst forsømmelighed, men som regel uvidenhed om nødvendigheden af tandplejen. Prøv en gang imellem at løfte læberne på din hund eller kat. Tandstenene sætter sig især på tændernes yderside, og de er derfor nemme at se. Prøv også at lugte til dyrets ånde. Tandstensbelægninger og ikke mindst parodontose giver en rigtig væmmelig lugt.

Hos hund og kat opstår tandsten på nøjagtig samme måde som hos os mennesker. I en lille "plaque" eller belægning ved tandkødsranden sker den første aflejring af kalksalte fra spyttet. Tandsten løsner efterhånden tandkødet og åbner mulighed for en infektion med bakterier. Infektionen kaldes for parodontose. Når først infektionen eller parodontosen er startet, kan det gå meget hurtigt. Tænder løsner sig og falder i bedste fald selv ud, men der kan også opstå tandbylder. I værste fald kan parodontosen være indgangsport for infektion til andre organer. F.eks. er der fare for en spredning til hjerteklapperne.

Forebyggelsen er vigtig.
Alle hunde (og også gerne katte) bør vænnes til at få børstet tænder. Man har ved forsøg vist, at selv blot én ugentlig tandbørstning har værdi. En almindelig tandbørste kan bruges, men der findes også specielle korte børster, der monteres på en finger. De letter arbejdet. Tandpastaen bør have et højt indhold af slibemiddel. Almindelig tandpasta kan opblandes med pimpsten, men der findes også specielle tandcremer til hund og kat (med leversmag!), som er gode. Men ellers er den daglige føde vigtig. Jo mere dyrene skal bruge tænderne til knusning af føden, jo bedre. Kødben (af okse/kalv), hårde godbidder og lignende er også godt. Visse foderfirmaer fremstiller i dag specielle tanddiæter eller tilsætter fosforholdige stoffer, som er kendt fra tandpastaindustrien til foderet.

Regelmæssig tandpleje.
Men ligesom hos mennesker kan selv den bedste forebyggelse ikke fuldstændig hindre tandstensdannelserne. Derfor bør hunde (og det gælder især de mindre racer) og katte have renset tænderne med regelmæssige mellemrum, når de kommer op i alderen. Tandrensningen, der sker i bedøvelse, foretages med ultralyd og håndskraber og afsluttes med polering med pimpsten - nøjagtig som vi kender det fra vores egen tandlægebehandling.

Parodontose
En del hunde rammes af parodontose. Denne form for betændelse behandles med særlige former af antibiotika. Men først må tænderne renses og det dårlige tandkød eventuelt skæres bort. Herved fjernes de lommer i tandkødet, hvor bakterierne trives. Regelmæssig behandling med klorhexidin (ca. 0,05%) kan nedsætte parodontosen. Tænderne kan blive lidt misfarvede af klorhexidin, men misfarvningen forsvinder ved tandrensningen.
Tandhalslæsion (FORL)
Hos katte ses ikke så sjældent en sygdom, der især rammer tandemaljen lige ved tandkødsranden eller tandhalsen. Emaljen smuldrer nærmest væk og medfører meget stort ubehag for katten. Det viser sig ved, at der går et "jag" igennem tanden, når den berøres af faste fødebestanddele, ligesom vi kender det fra en følsom tandhals. Det har vist sig at rigtig mange katte går rundt med denne sygdom ubehandlet. Sygdommen kan være årsag til appetitløshed, utrivelighed og stærk nedsat livskvalitet. Røntgenfotografering af tænderne kan afsløre skjulte læsioner af tandhalsene. Der er desværre ikke andre muligheder end at trække de ramte tænder ud. Plombering hjælper kun kortvarigt, idet nedbrydningen af emaljen fortsætter.