Valg af hundAt købe en hund må aldrig være et resultat af en pludselig indskydelse - et impulskøb. Anskaffelse af et nyt familiemedlem bør altid være velovervejet og gennemtænkt - ellers risikerer man i stedet for usigelige glæder, at få skuffelser og problemer. Hvilken race skal jeg vælgeOpstil dine krav og ønsker til din nye hunds egenskaber. Tag hensyn til hvad hunden skal "bruges" til (jagt/brugs/familiehund). Tag hensyn til dine boligforhold, tid til pasningen og dine familieforhold (børn). Hunden er ikke en modegenstand, men et individ, som skal tilpasses dine specielle behov, forhold og ønsker. Tæve eller hanhundHar man ikke haft hund tidligere, skal man nok ikke lige vælge en stor dominerende hanhund. Tæver er gennemgående lidt nemmere at "styre". Men valget beror naturligvis også på, hvad man ønsker sig af hunden. Hvordan anskaffes hunden?I Dansk Kennel Klub kan man rekvirere en hvalpeliste, som fortæller hvor man lige nu kan købe racehunde. Man kan også se efter annoncer i dagspressen. Mange gode familiehunde formidles på denne måde. Men pas på "hundehandlerne", som blot opdrætter hundene for pengenes skyld. Vær altid kritisk og forlang at se begge forældrene eller i det mindste moderen. Forlang også at se hele kuldet og forhør dig hvordan opvækstbetingelserne har været. ØkonomiUd over foderudgiften, som svinger fra nogle få til 10-20 kr. om dagen - afhængig af hundens størrelse, er der udgifter til mærkning og registrering, evt. klipning eller trimning, lovpligtig ansvarsforsikring, forskelligt udstyr og sygdomsforebyggelse (vaccinationer, tandrensninger m.v.) og dyrlægebehandlinger i tilfælde af sygdom. Det kan tilrådes at tegne en sygeforsikring til dækning af uventede dyrlægeudgifter. Det vil være tilrådeligt, at følge et hvalpekursus, hvor hund - og ikke mindst ejer - lærer de mest basale færdigheder i opdragelsen. Alt i alt må man påregne mindst 100 kr. om måneden som et gennemsnit til alle disse formål. JuraDet er vigtigt at sikre sig en god købekontrakt. Den almindelige købelov gælder dog altid. En del sælgere giver garanti mod visse lidelser. Ofte går garantien ud på, at sælger i tilfælde af bestemte lidelser tilbyder en ny hund, men hvem vil skifte et familiemedlem ud efter et halvt eller helt års tilknytning? Sørg i stedet for at få en garanti, som giver en tilbagebetaling af en del af købesummen.
Vi står gerne til rådighed med gratis rådgivning om valg af race. Kontakt os på 86153244. Åbyhøj Dyreklinik | Haslevej 10, 8230 Åbyhøj | Tlf.: 86 15 32 44 Fax.: 86 75 28 88 | E-mail: mail@aabyhoejdyreklinik.dk Copyrights © 2011 |