31-01-2022
Fra i morgen har vi ikke længere restriktioner på klinikken i forhold til covid-19.
Dog opfordrer vi stadig til, at man ikke kommer ind på klinikken, såfremt man har symptomer på smitsomme sygdomme.

31-01-2022
Ny EU veterinærforordning!
Den 28/1-22 trådte en ny veterinærforordning i kraft. Denne er vedtaget i EU og samtlige europæiske dyrlæger er desværre underlagt denne.
Dette får betydning for dyrlæger, ejere og ikke mindst dyrene.

I grove træk betyder det:
1: Det er ikke længere muligt at få indtelefoneret recepter til apoteket.

2: Dyrlæger er pålagt at anvende medicin PRÆCIS, som det står beskrevet i indlægssedler både hvad angår dosis, behandlingslængde og indikation.
Dvs. at hvis en hund behandles for noget der typisk kræver 10 dages behandling, men der i indlægssedlen står 5 dage, må vi KUN give medicinen til 5 dage. Er problemet ikke løst skal dyret tilses igen for at kunne få yderligere 5 dages behandling.
Vi kan altså ikke længere justere behandlingen via telefon og mail. Det betyder automatisk flere kontrolbesøg, som vi i øjeblikket får svært ved at klemme ind i et i forvejen presset program.

3: Kaniner volder store problemer, da de betragtes som produktionsdyr.
Man må som ejer ikke længere selv behandle sin kanin uden et medicinhåndteringskursus. F.eks. kan vi ikke udlevere smertestillende medicin efter operation, hvis ikke ejer har medicinhåndteringskursus. Desuden er der flere typer af medicin, som vi ikke må anvende til produktionsdyr.

4: Flere typer af medicin kan ikke længere anvendes uden særlig tilladelse, som først kræver ansøgning og godkendelse. Det betyder at dyrlæger skal bruge mere tid på at finde alternativer til behandling.

Udover det her nævnte er der mange flere punkter, som vi skal have sat os ind i og det tager tid.
Da dette kommer fra EU, er det ikke noget vi har indflydelse til at ændre og mange danske dyrlæger er i øjeblikket dybt frustrerede over at vi får frarøvet vores faglighed.
Den enkelte dyrlæge pålægges bøder og i værste fald fængselsstraf, hvis ikke lovgivningen overholdes.

Vi håber på forståelse for at tingene ændrer sig og gør fortsat hvad vi kan for at hjælpe kæledyrene efter bedste evne

Nytårsmedicin
HUSK at få bestilt nytårsmedicin, hvis din hund eller kat har behov for det til nytår. For at vi kan udlevere receptpligtig medicin, skal vi have tilset din hund eller kat indenfor det sidste år. Dvs. er det mere end 1 år siden, skal du bestille en tid til sundhedseftersyn.

Renovering af Åbyhøj Dyreklinik
De gamle lokaler har gjort det godt, men kunne næsten ikke mere. I juli 2021 påbegyndte vi en omfattende renovering af klinikken. Vi har bl.a. fået nyt venteværelse, nye konsultationer, kontor og operationsstue. I november rykkede vi endelig ind i de fine nye lokaler, og vi glæder os til at tage imod alle vores kære patienter.

Personale
Hvis du synes, at der har været mange nye ansigter på klinikken på det sidste, så er det helt forståeligt. Vi har både udvidet lidt i staben, fået to nye elever og så har vi haft et par stykker på barsel, hvor der har været vikarer. Nu er det faste hold genetableret – dog leder vi efter den helt rigtige nye dyrlæge til vores skønne team – giv endelig lyd, såfremt du kender en dygtig dyrlæge😊

Nyt røntgenudstyr
I 2021 har vi fået installeret helt nyt og moderne digitalt røntgenudstyr.

Hills loyalitetsapp
Vi forhandler foder fra Hills på klinikken. De har udviklet en ny app, hvor man kan optjene rabat, hver gang man køber et Hills produkt. Du skal hente appen på din telefon, og oprette dig som bruger. Herefter kan du indløse en velkomstrabat på 75/150 kr (lille/stor pose) når du køber den første pose hos os. Efterfølgende optjener du en procentsat rabat, hver gang du køber et Hills produkt. Rabatten kan bruges ved næste køb. Husk at gøre personalet opmærksom på, at du har appen 😊