Åbyhøj dyreklinik er blevet ISO-dyrlæger

Åbyhøj Dyreklinik har fået den anerkendte ISO-godkendelse, der kun gives til dyrlægepraksis, der lever op til særlige kvalitetskrav og løbende bliver kontrolleret af eksterne eksperter.

Klinikken kan nu bevise, at de lever op til strenge, internationalt anerkendte standarder for korrekt behandling af syge hunde, katte og andre kæledyr, og har nu ret til at kalde sig ISO-dyrlæger.

Åbyhøj Dyreklinik er den første og eneste dyrlægepraksis i Aarhus, som den under Den Danske Dyrlægeforening, frivilligt har valgt at lade sig kvalitetskontrollere for at sikre, at deres ydelser altid lever op til de højeste kvalitetskrav.

ISO-dyrlægen giver kunderne tryghed, og viser at vi gør en ekstra indsats for at sikre høj kvalitet.

ISO-dyrlægen bygger på den internationale ISO 9001-standard, der har eksisteret i 25 år, og bruges i mange brancher til at dokumentere kvalitet.

Dyrlæger roses for ekstern kontrol

I Den Danske Dyrlægeforening er man glad for den nye ordning og hæfter sig særligt ved de uafhængige eksperter. I Norge er dyrlægerne nemlig blevet kritiseret skarpt for at kontrollere hinanden indbyrdes i stedet for at overlade den del af kvalitetssikringen til uafhængige eksperter.

Dyrlægerne i ISO-ordningen vil gerne komme kritikken i forkøbet og være proaktive. Smiley’erne i fødevarebranchen blev introduceret af myndighederne, fordi der var problemer mange steder. Det vil dyrlægerne gerne undgå ved selv at indføre skrappere krav og øget kontrol. Hvis en dyrlæge er ISO-godkendt, kan kunderne være sikre på, at der er ekstra fokus på faglig kvalitet.

ISO godkendelse til Åbyhøj Dyreklinik

Som den første og eneste dyreklinik i Aarhus er Åbyhøj Dyreklinik blevet ISO godkendt.