Hunde

Vi vaccinerer mod hundesyge, parvovirus, parinfluenza, leptospirose og leverbetændelse.

Hvalpe bør vaccineres 2 gange med ca. 4 ugers mellemrum. Man kan indlede vaccination i 7-8 ugers alderen. Revaccination foretages efter et år. Herefter revaccineres efter behov. Hvis man ønsker fuld beskyttelse mod alle de aktuelle sygdomme som f.eks. parinfluenza (kennelhoste), bør man vaccinere årligt.

Visse hundepensioner kræver herudover vaccination mod Bordetella (bakteriedelen af kennelhoste). Den holder i et år og gives som en nasal vaccine, dvs. med en vaccine indgivet i næseboret.

Katte

Vi vaccinerer mod kattesyge, 2 forskellige influenza sygdomme og clamydia.

Killinger vaccineres 2 gange med ca. 4 ugers mellemrum. Normalt indledes vaccinationen efter fravænning ved 12 ugers alderen. Herefter revaccineres én gang årligt.