I juli-november gennemgår Åbyhøj Dyreklinik en omfattende renovering. Det betyder, at man ikke kan komme ind i klinikken på sædvanlig vis.
Vi bruger primært katteklinikken til konsultationer, så medmindre du får andet at vide i telefonen, er det her du skal melde jeres ankomst.
Fodersalg kommer ligeledes til at foregå ved, at man henvender sig i katteklinikken, og så henter vi foder på vores lager i kælderen.
Parkering i gården bliver ikke muligt, vi henviser i stedet til de omkringliggende parkeringspladser.
Det bliver en anderledes og til tider udfordrende periode, også for os i personalegruppen. Men vi håber, at I vil bære over med os, og ligesom os kan glæde jer til en ny og lækker dyreklinik.