Flagremuserabies

For første gang siden 1982 er den frygtede, dødelige sygdom rabies (hundegalskab) blevet konstateret i Danmark hos andre dyrearter end flagermus. Flere får er blevet smittet af en flagermus, der var inficeret med en særlig virustype, flagermuserabies. Rabies kaldes også for hundegalskab. Sygdommen har altid et dødeligt forløb. Den overføres ved bid, idet virus udskilles i spyttet. Sygdommen angriber varmblodige dyr, herunder mennesker.

Katten efter flagermusen

En af mine patienter, en kat, blev forleden beordret til at møde på min klinik til vaccination mod rabies. Det var Fødevaredirektoratet eller rettere Direktoratets lokale repræsentant, Kredsdyrlægen (veterinærchefen), som forlangte denne foranstaltning. Her er forklaringen:

En mindreårig pige havde været ude for følgende: Hendes kat havde leget med en halvdød flagermus. Pigen havde bragt flagermusen i sikkerhed ved at tage den med ind på sit værelse! Hvad hverken den lille pige eller katten kunne vide, var, at flagermusen med stor sandsynlighed kunne være smittet med rabies.

Såvel pigen som katten var nu i risiko for at få rabies. Havde flagermusen bidt pigen eller katten? Havde de været i kontakt med flagermusens spyt, som kan indeholde det frygtede virus?

Ingen vidste det.Flagermusen var død og borte, da pigen først fortalte historien 2 uger efter, at hændelsen havde fundet sted. Der var altså ikke mulighed for at få flagermusen undersøgt. Forældrene reagerede heldigvis ved at henvende sig til en læge. Såvel pigen som katten måtte herefter vaccineres. Desværre er 2 uger efter mulig kontakt et sent tidspunkt at vaccinere på. Det bør foregå straks efter – eller endnu bedre inden, men mere herom senere.

Ikke ny sygdom

Vi har længe vidst, at flagermus kunne være inficeret med “flagermuserabies”. Tidligere regnede man med, at denne specielle type af rabies ikke kunne overføres til mennesker eller husdyr ved bid. Da man konstaterede flagermuserabies i Danmark første gang i 1985, var beskeden fra myndighederne, at man kun eksperimentelt – dvs. ved overførsel direkte til hjernevæv – kunne fremkalde smitte hos hund. Nu er myndighederne blevet mere nervøse.

Et får fra Vestjylland (Ringkøbing Amt) er blevet smittet med rabies. Virus er på laboratoriet blevet bestemt til at være virus fra flagermus. Det er første gang siden 1982 at et husdyr er blevet konstateret smittet med den dødelige sygdom, rabies. Der er de seneste måneder konstateret rabies hos mange flagermus. Man regner med, at ca. 25% af alle flagermus bærer smitten. Dvs. at de er smittet med det virus, som kan fremkalde den dødelige sygdom.

Bliver indladende

Når et dyr bliver smittet, ændrer det ofte adfærd. Det bliver “indladende” og mister sin frygt for naturlige “fjender”. Det var formentlig også derfor, at den lille piges kat kunne fange flagermusen og forklaringen på, at et får kom i kontakt med en flagermus. Flagermusen er fredet i Danmark. Man må altså ikke slå flagermus ihjel. Heller ikke selvom de slår sig ned i kolonier tæt på bebyggede områder eller beboelser. Det kan altså ikke mere udelukkes, at vores familiedyr, hunde og katte, kan smittes med flagermuserabies. Især regner man med at katte er modtagelige.

Loven

Såfremt en hund eller kat bliver bidt af en inficeret flagermus, kan de i følge udkastet til bekendtgørelse om rabies hos flagermus, kræves isoleret i 12 måneder. Så lang tid kan det nemlig tage før sygdommen udvikler sig efter smitteoverførslen.

Dernæst kan dyret kræves vaccineret mod rabies. Udvikler dyret sygdommen, kræves det aflivet. Katte- og hundeejere bør være særligt opmærksomme på, at deres dyr ikke kommer i kontakt med flagermus, som udviser flyvebesvær. Risikoen er især stor, hvis man bor i nærheden af flagermusekolonier.

Rabies kan forebygges

Der findes en meget god vaccine, som kan forebygge sygdommen. En del hunde- og katteejere har allerede deres dyr vaccineret mod rabies. Det gælder dem, der tager deres dyr med til udlandet. Her kræves en rabiesvaccination 30 dage inden udrejse. Vaccinen er meget effektiv og giver formentlig beskyttelse i op til 3 år. For rejse til udlandet kræves dog årlig revaccination.

Der er endnu ikke noget krav om vaccination, sådan som man havde det i Sønderjylland i 70-erne. Det er op til den enkelte hunde- og katteejer at vurdere risikoen for kontakt til flagermus. Ønsker man sit dyr sikret, kan man passende lade det få en rabiesvaccination sammen med den årlige vaccination mod henholdsvis kattesyge/katteinfluenza og hundesyge/parvo. Herved bliver udgiften til forebyggelsen mindre.