Kløe i analregionen

“Allerede som hvalp havde ‘Oliver’ besvær med analkirtlerne”, fortæller en klient i konsultationen. Han fortsætter: “Dyrlægen klemte dem ud. Der er stadig med mellemrum problemer med den lille dejlige hund. Hvad gør man? Antibiotika eller operation? Hvordan foregår sidstnævnte? Er det farligt for hunden?”

Analsækkene eller analkirtlerne er to “duftkirtler”, som er placeret symmetrisk ved siden af og lidt forneden i forhold til endetarmsåbningen. Kirtlerne munder via to små udførselsgange ud i endetarmen lige ved overgangen mellem slimhinde og hud.

Kirtlerne producerer et meget stærkt lugtende (stinkende) sekret, som normalt afsættes på afføringen. Det tjener her som en slags “visitkort”. Afføringen tilføres hundens karakteristiske duftstof og virker som territorie-markerende stof. Analkirtelsekret er normalt cremet eller grumset med en grå-brunlig farve. Det afsættes undertiden reflektorisk, hvis hunden forskrækkes eller lignende.

Overfyldes kirtlerne, f.eks. efter nogle dages løs afføring eller diarré, er de i risiko for at blive inficerede. Udførselsgangene svulmer op og udtømningen beværliggøres yderligere. Hunden viser tegn på irritation i området. Den begynder at “slæde” eller “køre på halen” og slikker sig hyppigere i området. Inficeres kirtlerne, kan der dannes byld i kirtlerne. Oftest sker det kun ensidigt. Huden hæver op og bliver rød om øm. Sluttelig åbner bylden sig ud til huden.

Bliver analkirtlerne tømt tidligt i forløbet kan infektionen ofte undgås, men er kirtlerne først blevet inficerede, må der også behandles med antibiotika. Ved tilbagevendende infektion i analsækkene anbefales operativ fjernelse.

Der er tale om en relativ lille og simpel operation, som kun sjældent medfører komplikationer. Ved indgrebet fjernes kirtlerne i sin helhed. Der kan ganske kortvarigt opstå inkontinens (problemer med at holde på afføringen), men denne komplikation er sjælden. Den skyldes, at den yderste ring- eller lukkemuskel overskæres under operationen.

Er der derfor tilbagevendende problemer, vil det være anbefalelsesværdigt at få kirtlerne fjernet. Så er det slut med analkirtel-problemer, og hunden skal ikke igen og igen have tømt kirtlerne hos dyrlægen. En egentlig forebyggelse af analkirtelforstoppelse eller infektion er ikke mulig. Jeg vil ikke tilråde, at man regelmæssigt klemmer kirtlerne ud. Det skaber blot mere irritation. Lad kirtlerne være i fred, hvis der ikke er problemer med dem!

Mange andre sygdomme kan give irritation i analområdet

Efter min erfaring er analkirtelbetændelse en relativ sjælden sygdom. Symptomer på kløe, irritation med slikken og bidden i området eller køren på halen skyldes ofte helt andre sygdomme. Det hyppigste er eksemer i analringen (området omkring endetarmsåbningen). Disse eksemer kan opstå som følge af at afføringsrester sætter sig i hårene. Hunden prøver at fjerne fæces ved at køre på halen eller gnide det af på græs eller gulvtæpper.

Problemet er især udtalt hos racer med kraftig behåring i området. Endnu hyppigere skyldes irritationen allergisk betingede eksemer. Man skal derfor være opmærksom på samtidig kløe andre steder på kroppen. Ofte ses analkløen samtidig med f.eks. poteeksem eller eksematøs kløe i hoved og lyske. Her får man ingen effekt ved at fjerne analkirtlerne. En udredning af allergien ved allergi-prik-test er nødvendig for at klarlægge allergien.

En anden sygdom, hvor symptomerne ofte forveksles med analkirtelproblemer, er loppeallergi. Lige netop i denne tid er det højsæson for lopper. Hunden bider sig ofte omkring haleroden, og man kan forledes til at tro, at det er analkirtlerne, der er stoppede.