Lær din fugl at kende, så ændringer i adfærden kan noteres. Hænger undulaten med næbet, og er fjerdragten pjusket, sidder den hellere i bunden af buret end på sin pind – så er der noget galt. At holde dyr, som er fremmedartede i forhold til dyr fra vores egne himmelstrøg, de såkaldte ”exotics”, kræver en særlig viden om pasning. Det gælder også for de eksotiske fugle. det er nødvendigt at sætte sig grundigt ind i dyrenes natur og pleje, inden man anskaffer dem. det er også vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i dyrenes adfærd. netop det er jo også en del af glæden ved at holde dyr. men det er også en forudsætning for at kunne erkende sygdom. Er man først fortrolig med fuglens normale opførsel, vil man bedre kunne skelne mellem de allerførste tegn på sygdom.

Den raske fugl

Den raske fugl har en ”stram” eller glat fjerdragt. den hopper eller flyver gerne fra gren til gren. Lokkestemmen eller sangen skal høres jævnligt, og fuglen søger – især om morgenen – vand og føde. Fjerdragten bliver plejet og passet Fuglen pudser sig ofte. Mange fuglearter elsker at bade fjerdragten. Når fuglen hviler sig eller sover, finder den sin vante siddepind, puster sig let op og gemmer hovedet under en vinge. det er altså en normal adfærd. Men hvis den ikke straks er fuld af aktivitet, når den bliver vækket – så er der noget galt.

Sygdomstegn

Det kan – selv for en erfaren fugleholder – være svært at se de første sygdomstegn. Symptomerne kan variere meget alt efter sygdommens art og heftighed. Sygdomme hos fugle udvikler sig ofte meget hurtigere end hos pattedyrene. De første tegn kan være en ændring i adfærden. Søger den ikke madskålen som vanligt? Virker den træt og uoplagt? Puster den sig oftere op? Er åndedrættet hastigere? Sætter fuglen sig i bunden af buret, er det måske fordi, den ikke har kræfter til at sidde på pinden. Det er nogle af de første almene tegn på sygdom. Hertil kommer så en lang række mere specifikke sygdomstegn. Altså symptomer som er karakteristiske for den enkelte sygdom. Det er vigtigt at notere sig disse tegn. Det vil lette dyrlægen, når den endelige diagnose skal stilles, at iagttagelserne er præcise og deltaljerede.

Undersøgelsen

Vil man undersøge fuglen nærmere, må man have den ud af buret. man må have den i hånden. den syge fugl er ofte meget følsom for stress. Det er derfor vigtigt at indfangningen og håndteringen foregår meget forsigtigt. Fuglen holdes med ryggen mod håndfladen. Man kan iagttage dens næsebor for udflåd. man kan føle på dens brystben, og her mærke om den er blevet ”skarpbrystet”, som tegn på vægttab. Også kroen – en slags udvidelse på spiserøret – kan beføles. Normalt er indholdet blødt og kroen tyndvægget. dernæst undersøger man bugvæggen for eventuelle hævelser. Ekskrementernes farve og konsistens skal iagttages. Normale fugleekskrementer består af to dele. En mørk (brunlig eller grønlig) del, som svarer til pattedyrenes afføring og en helt hvid del, der er fuglenes urin. En undulat afsætter normalt 25-40 gødningsklatter i døgnet.

Varme er uundværligt

Enhver syg fugl vil have godt af varme. Husk på, at det ofte er topiske dyr, som er vant til andre temperaturer end vores. I mange tilfælde, hvor der ikke r specifikke infektioner, vil varme alene kunne afhjælpe sygdommen. Temperaturer på 28-35 grader vil være passende. det er vigtigt at temperaturen gradvis øges over nogle timer. Buret skærmes godt mod træk. En infrarød lampe er ideel, men fantasien må tages i brug., hvis man ikke råder over en sådan. husk at konstant lyspåvirkning stresser fuglen. En almindelig lampe kan derfor ikke bruges døgnet rundt.

Diæt

Foderet til den syge fugl skal være nærende og letfordøjeligt. Diæten kan variere alt efter sygdommens art. Her må du rådføre dig med din dyrlæge. Olieholdige frø af hamp og solsikkevirker fedende. Valmuefrø virker stoppende, mens hirse er fortræffeligt til de fleste tropiske fugle, parakitter og papegøjer. Hirsefrøene har en tendens til at forøge ædelysten. Kniber det fuglen at knække frøet, kan det opblødes et døgn i varmt vand. Herefter hældes vandet fra. Friske frøspirer er fortræffelige også til raske fugle i yngletiden. Et blødfoder bestående af hårdkogte æg, hvedebrødsrasp eller kogte ris vil være et godt supplement, men husk at forhøre dig hos dyrlægen, inden du sammensætter diæten.

Ensidig fodring

Mange fugle – især undulater – fodres meget ensidigt. Når jeg i in konsultation rådgiver fugleejere om fodring, kommer det tit bag på mange, at undulater faktisk er næsten altædende. jeg plejer at sige, at foderskålen i undulatburet skal ligne den foderskål, som vi kender fra abeburet i zoologisk have. Alt for mange undulater bliver fodret med frø til morgen- middags- og aftensmad. Frugter , nødder, gryn, lidt kød og mange forskellige grøntsager kunne passende indgå i foderblandingen.

Fuldfoder

Der er de sener år kommet ”fuldfoderblandinger” på markedet, Disse fodermidler er pelleteret foder, som indeholder alle de næringsstoffer, som fuglene har brug for. Selv om det ser ensformigt ud, er det meget mere alsidigt, end den ensidige frøfodring. Og så er det jo også nemmere – men måske mindre sjovt – end at fodre med de mange forskellige varianter fra vores køkken.

Leave a Reply