Leg med pind

Leg med pind er sjovt, men kan også være farligt. Det måtte en dejlig 4-årig Border Collie sande for nylig.

Hunden havde været i parken sammen med ejeren. De havde leget “kaste pind”, sådan som alle Border Collies elsker. Pludselig gav hunden et højlydt skrig fra sig og kom tilbage til sin ejer med lidt blod løbende ud fra mundhulen. Ejeren kiggede mundhulen efter, men fandt kun et mindre sår ved tungeroden. Der var derfor grund til antage, at pinden havde stukket hul. Og det var så nok det.

Border Collies er så hurtige, at de ofte når pinden inden den rammer jorden. Andre gange kan pinde sætte sig fast i blødt underlag, ligesom når man kaster et syd. Når så hunden kommer med hundrede kilometer i timen stikker pinden hul i gane eller svælg.

Det var også det, der var sket for ven i denne historie. Dog med den variation, at pinden havde boret sig lang ind under tungen og ned i hals regionen.
En uge efter episoden søgte ejeren vores hjælp. Nu var patienten blevet meget dårlig, havde fået en kæmpe hævelse på halsen og kunne dårligt spise og drikke.

Undersøgelsen viste, at hævelsen på halsen var en stor byld. Da vi fik hul på bylden fandt vi nogle splinter, herunder en pind pind på ca.10 cm.
Så kunne vi nok regne ud, hvordan forløbet havde været: Pinden havde boret sig ind under tungen og ned i svælg- og halsregion. Nu sad den som et fremmedlegeme og dannede en kæmpe stor byld.

Pinden blev fjernet, bylden renset og hunden behandlet med antibiotika og smertestillende midler
Historien endte godt. Hunden er nu igen rask og kan igen løbe efter sine pinde, med mindre ejeren har skiftet til bolde eller andre genstande, som ikke er så farlige