Overtypning

Man må lide for skønheden

Et gammelt udtryk lyder: ”Man må lide for skønheden”. Det udtryk passer desværre alt for godt på den del af vores hunde- og katteracer, som er frembragt som følge af en intens avl på et ekstremt udseende. Hvad menes der så med et ekstremt udseende. Hermed tænkes f.eks. på de hunde- og katteracer, hvor man avlsmæssigt har stilet efter et bestemt udseende, som har visse overdrevne udtryk.

Det kan f.eks. være et stort frygtindgydende hoved eller et fladt, menneskelignende hoved. Det første ses hos f.eks. bulldogs, som har et meget stort hoved i forhold til kroppen. Det andet ses f.eks. hos visse katteracer, hvor man avler efter et fladt hoved, hvor snuden sidder i niveau med øjnene.

Ekstrem avl betegnes undertiden også som overtypning. Den værste form for overtypning er den, som er kendt fra Kina. Der har man i århundreder avlet dyr frem med et meget aparte udseende. Formålet har formentlig været at skabe meget bizarre individer uden andet formål end det underholdningsmæssige. Hvem kender ikke den kinesiske guldfisk, som er så stor og kluntet, at den bortset fra sine skæl og finner ikke har meget tilfælles med en fisk? Den form for avl er ikke styret af, at det er de stærkeste og bedste individer som overlever og dermed viderefører de ”gode” arvelige egenskaber (gener).

Dyrene må betale en høj pris for ikke at være tilpasset omgivelserne. Prisen er ofte en tilværelse med stærkt nedsat livskvalitet – en tilværelse, som også kan medføre konstant smerte og ubehag. Indenfor hunde- og katteverdnen ser man ligeledes dyr, som er fremavlet med et ekstremt udseende. Eksempler herpå er katte med så flade hoveder, at de ikke selv kan indtage føde, eller hunde, som ikke selv kan føde sine hvalpe, fordi deres hoveder er for store. Her er man nået ud, hvor man bør sige fra.

Til grund for de mange forskellige hunde- og katteracer, ligger der en beskrivelse af racens udseende, den såkaldte racestandard. For at skabe en bestemt type hund eller kat udvælges dyr, som kommer så tæt på standarden som muligt. I den forbindelse sker der en unaturlig udvælgelse. Herved risikerer man at få uheldige egenskaber ind i avlsmaterialet. Uheldige egenskaber, som ikke er skabt ud fra en bevidst avl hen imod noget ekstremt, men som snarere er en bivirkning, der er fulgt med. En konsekvens, som man ikke har kunnet overskue, da målet for en bestemt racestandard blev sat.

Når man f.eks. ønsker hundene meget store (som f.eks. grand danois), kan det medføre problemer med knoglevæksten. Man ser her en overhyppighed af knoglesygdomme i vækstperioden. Ønsker man, at en hunderace skal have et ”sødt”, sørgmodigt udseende, kan det opnås ved at udvælge individer med lidt for stor hud i hovedet. Det kan medføre, at øjelågene bliver for store og hænger løst. Herved får mange problemer med kroniske øjenbetændelser. Hos hunderacen mops ser man undertiden, at øjelågene ikke kan nå sammen om de store fremstående øjne. Også det giver kroniske øjenproblemer i form af hornhindebetændelse.

Indenfor katteavlen kendes lignende problemer. Katte, hvis snuder er meget korte, kan få problemer med infektioner i øvre luftveje samt kroniske rindende øjne osv.

Kennelklubberne er de senere år blevet meget mere bevidste om de problemer, som er opstået. Der udføres et meget seriøst og prisværdigt stykke arbejde med bekæmpelse af en del af de kendte skavanker. F.eks. har man i Dansk Kennel Klub i flere år anbefalet eller for visse racer krævet røntgenundersøgelser for hofte- og albueledsdysplasi, som en forudsætning for at kunne få stambogsført afkommet. Man har også programmer i gang med udryddelse af visse former for arvelige øjensygdomme osv.

Erkendelsen af, at problemerne er der, er det første skridt på vejen til at ændre kurs. Den erkendelse er desværre ikke lige stor hos alle specialklubber. Hertil kommer at hunde- og katteavl også i mange tilfælde drives som en forretning. Med det i tankerne bør man som forbruger af familiedyr være bevidst om, hvad man køber.

Vær kritisk

Man kan sammenligne køb af familiedyr med køb af bil. Ved køb af bil vil de fleste forbrugere nøje analysere sine behov inden købet. Hvor stor en bil har man brug for, hvilken motorkraft, hvilket udstyr osv. Man læser måske anmeldelser på motorsiderne i avisen og vurderer kvalitet og pris. Har man forelsket sig i en bestemt bilmodel, ville det nok være klogt at forhøre sig hos andre end sælgeren om netop denne models eventuelle ulemper, inden man køber. Sælgeren vil derimod uden tvivl være den rette til at fortælle om fordelene ved netop hans model.

Når man som forbruger skal vælge hund eller kat, bør man gøre sig lignende overvejelser. Som dyrlæge oplever man desværre ofte, at dyreejeren har købt en bestemt race uden at forhøre sig hos en uvildig (f.eks. dyrlægen) om racens ulemper. Vidste man ikke på forhånd, at der i racen er problemer med en eller flere sygdomme, kan man nok føle sig noget snydt, når man står hos dyrlægen og kan se frem til flere behandlinger. Såvel problemer af sygdomsmæssig karakter som problemer med temperament eller psyke vil det være tilrådeligt at søge information om, inden valget af race.

Man kan som forbruger være med til at forbedre dyrenes trivsel ved at fravælge de usunde dyr. Ved at være kritisk i sit valg, kan man både spare dyret for unødige lidelser og sig selv for unødvendige sorger og dyrlægeudgifter.