Ræveskab

“Caro” er en 4 år gammel schæferhund. Han kom på klinikken fordi, han havde kløede sig og var begyndt at udvikle en hudbetændelse. Vi behandlede ham for hudbetændelsen, men det skulle vise sig, at det ikke rigtig hjalp. Kløen fortsatte og først efter nogen tid udviklede hudbetændelsen sig til steder på kroppen, som gav os mistanken om, at der måtte være en anden årsag til hudproblemerne end en almindelig allergisk hudbetændelse.

Et skrab af huden viste, hvorfor “Caros” hudproblem ikke blev løst i første omgang. Vi fandt nemlig skabmider i huden. “Caros” ejer lufter ofte sin hund i Risskoven, hvor der ofte er set skabede ræve. Det måtte nok være her, han var blevet smittet. Nu var behandlingen enkel. Der findes i dag et effektivt middel mod skab. Det kan give som “spot on” middel. Dvs. at det gives i nakken, lige som de fleste kender det med loppe og flåtmidler. Nu er “Caro” ved at blive pæn i pelsen igen og kløen er næsten væk. Om nogle uger efter en gentagelse af behandlingen, vil han igen være helt rask.

Skabmiden er en 0,2 mm stor gravemide, der borer sig ned i huden og lægger sine æg. Herefter graver miderne sig videre rundt i huden og snart ses en intens kløe ofte lokaliseret til hovedet (ofte ørerandene) og lemmerne (især forbenene). I begyndelsesstadiet kan det være svært at finde miderne, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver det nemmere at finde miderne og dermed stille diagnosen. Ræve bærer smitten. De steder, hvor rævene gnider sig op ad træer og lign. kan miderne leve i kortere tid udenfor pattedyrene. Det er her hundene smittes. Katte er af en eller anden årsag mere modstandsdygtige og smittes kun meget sjældent. Miderne kan ikke leve på mennesker, men er man uheldig kan man få kortvarige hudsymptomer. Behandlingen foregår som ovenfor nævnt med et “spot-on” middel. Der kan ses kløe under behandlingen. En allergisk reaktion på miderne – herunder de døde mider – er forklaringen. Kløen kan behandles med kløestillende midler.

Leave a Reply