‘Sart mave’ hos hund og katte

Man har det ikke bedre end ens mave tillader det. Sådan plejer man vist at sige, og det kan der være noget om. Det gælder vel også for vores familiedyr. Nogle hunde og katte lider af “sart mave”, og det kan være generende for såvel dem som for deres ejere.

Saltsyre i mavesækken

Fra naturens side er hunde og katte er indrettet sådan, at deres maver normalt tåler helt utroligt meget. Det skyldes formentlig, at deres mavesyre er ekstrem sur. Spiser de noget fordærvet, skal det først igennem et “syrebad” bestående af saltsyre i mavesækken, og det vil i reglen slå de fleste bakterier ihjel, inden de når at gøre skade.
Hertil kommer, at hunde og katte har nemt ved at brække sig. Vi ved jo at f.eks. vildhunde eller ulve efter en jagt fylder mavesækken for så senere at brække kødstumperne op som føde for hvalpene.

Opkastning og diarre er ikke kun af det onde

Opkastning og diarre er på sin vis organismens måde at skille sig af med “det dårlige”. Derfor er det kun godt, at det kommer ud. Problemerne kommer først rigtigt, når tilstanden ikke kun er kortvarig, men fortsætter over længere tid. Vedvarende opkastninger og/eller diarre kan føre til dehydrering (afvanding) af kroppen. I så fald kan det blive mere alvorligt og kræver indgriben.

Sart mave, en kronisk lidelse

Begrebet en “sart mave” bruges vel mest om hunde eller katte, der oftere, end hvad man kunne kalde normalt, lider af opkastninger og diarre. Det kan være, at de ikke tåler bestemte fødeemner eller at de er meget påvirkelige af selv små forandringer i føden. Der er dyr, som får diarre, hvis man skifter tørfoder, og andre får måske opkastninger hver gang, de får et kødben. Der kan også være dyr, der har såkaldt fødevare-intolerance. Herved forstås, at dyrene reagerer med opkastninger eller diarre, når de indtager bestemte fødemidler. Parasitter i mavetarmkanalen kan også medføre sygdom. Andre lider af mavesårslignende sygdomme, der kræver medicinsk behandling, og så videre.

Kortvarige opkastninger eller diarre

Symptomerne på dårlig mave er som regel opkastning og/eller diarre. Konstaterer man enkelte kortvarige opkastninger, bør man følge følgende tommelfingerregel, der løser langt de fleste maveonder:
Fjern straks madskålen (men ikke vandskålen) og hold mindst et døgns faste. Herefter sættes hunden eller katten på en mavediæt – f.eks. kogte ris med kogt mager fisk. Der findes også i dag rigtig gode veterinære fuldkostprodukter, der er indrettet til at bringe maven på ret køl igen.
Fortsætter opkastningerne eller diarreen, bør man søge dyrlæge. Husk på, at opkastning og diarre er symptomer og ikke diagnoser. Mange andre sygdomme – f.eks. nyre- eller leversygdom – kan give symptomerne opkast og diarre.

Længerevarende eller kroniske problemer

Har diarreen eller opkastningerne mere kronisk natur, kunne der være tale om det, man kunne kalde “sart mave”. Her bør man i samråd med sin dyrlæge planlægge et undersøgelsesforløb.
Blod- og afføringsprøver skal undersøges med henblik på at klarlægge årsagerne. Det kan undertiden også være nødvendigt at kigge ned i mave og tarm med særlige kikkerter og evt. udtage små biopsier (prøver) af slimhinden.

Undersøgelse af afføringen kan afsløre eventuelle parasitter. Der findes f.eks. visse amøbelignende parasitter (Giardia), som kan forårsage kronisk “sart mave”
Blodundersøgelser kan afklare om organer som nyrer og lever er sunde
Kikkertundersøgelser og biopsier kan give oplysninger om visse kroniske lidelser i mavetarmkanalen

Findes der herefter ingen sikker forklaring på symptomerne, kan man forsøge med specielle mave-tarmdiæter. Manglende evne til at tåle visse fødemidler – såkaldt fødevare-intolerance- som man kender det hos mennesker, findes også hos hund og kat. Det er ofte proteinerne, det kniber med at tåle. Proteiner består af lange kæder af såkaldte aminosyrer. Hvis foderet først behandles således, at kæderne “hakkes” i småstykker, tåles de bedre. Man har f.eks. i dag mulighed for at fodre med et fuldfoder (Z/D), hvor netop denne proces er foretaget. Det kan også være, at man kan finde frem til andre tørfodermidler, som tåles af patienten. Så gælder det om at give den det og ikke andet!

Hvalpe og killinger kræver særlig opmærksomhed

Helt unge dyr udgør en gruppe, der har brug for særlig opmærksomhed. De dehydreres meget hurtigere end voksne dyr og kræver derfor hurtigere behandling med væske. Hundehvalpe er slemme til at sluge forskellige former for fremmedlegemer, der kan stoppe tarmpassagen og meget hurtigt udgøre en alvorlig trussel for hvalpens liv, hvis der ikke gribes ind meget hurtigt.