Separationsangst

Jeg har fået et spørgsmål fra en hundeejer fra Ringkøbing. Brevskriveren (BB) skriver: Min 1½ år gamle hun-strelluf-støver er mild og god og kærlig, men den er ikke i kridthuset, når vi kommer hjem fra byen. Vores skobeholdning er blevet væsentlig reduceret, siden vi fik hund.

Vi ved godt, vi skal fjerne alt, der kan bides i og forsøger også i en vis udstrækning, men glemmer det nogle gange, og det går galt hver eneste gang. Hvis der ingen sko er, er Jyllands Posten et glimrende alternativ….. Den har en anden hund (terrier) at lege med, der er fyldt op med tørkost og vand, der gives tyggeben og rolige stemmer, som forklarer, at vi blot er borte et stykke tid, og at vi snart kommer igen. Det er også prøvet med en kort ”aftisningstur” inden. Det er lige meget, om vi er væk ½ time eller 6 timer – resultatet er det samme. Gør den det af savn, kedsomhed? Kan vi gøre noget?

Svar:
Adfærdsproblemer er oftest komplicerede og en løsning af problemerne kræver et indgående kendskab til dyrets adfærd og familiens/ejerens levevis og måde at tackle dyret på. Derfor kræver en løsning af det konkrete problem flere oplysninger om forholdene. En dyrlæge med særlig erfaring i adfærdsrådgivning vil være i stand til at give den bedste vejledning. Jeg skal alligevel prøve at give nogle generelle oplysninger, som måske forhåbentlig kan hjælpe.

Stærke bånd

Som regel er årsagen til, at hunde ødelægger inventaret, at de er kede af det, når ”flokken” eller ”floklederen” forlader dem. Man kalder det separationsangst – angst for adskillelse. Det er egentlig en normal adfærd. Den er især udtalt, hvis hunden er meget knyttet til ejeren eller familiens medlemmer. Derfor kan man være nødt til at ”slække” lidt på de stærke bånd mellem hund og ejer(e). Ofte er disse hunde meget opmærksomhedssøgende. De går i hælene på deres ejer, de kommer ofte og skubber med snuden og de beder ofte om opmærksomhed.

Det må ændres! Hunden må lære, at alle initiativer skal tages af ejeren. Den må negligeres, når den søger opmærksomhed. Samtidig må man planlægge en ny rytme for alle aktiviteter. Du som ejer må tage initiativet og beskæftige dig med hunden på fastlagte tidspunkter. På den måde føler hunden sig ikke overset, men kan være tryg ved, at den får opmærksomhed, men blot på dine præmisser.

Udløsende handlinger

Men det første, man må finde ud af, er hvilke handlinger, som ”tænder” hundens angst, inden man forlader den. Der er ofte en eller flere bestemte handlinger (udløsende faktorer), som starter angstsymptomerne. Det kan være, at man tager overtøj på, eller det kan være raslen med bilnøgler. For nylig havde jeg en familie til adfærdsrådgivning om deres hund, som led af separationsangst. Her var det børnenes tandbørstning, som udløste angstsymptomerne. Hunden vidste, at når børnene børstede tænder, så fulgte der en række af begivenheder i kølvandet. Begivenheder som altid endte med, at de forlod den.

Disse udløsende faktorer må fjernes. De omtalte børn, blev bedt om at børste tænder 15 gange om dagen. Det gik jo ikke an, at undlade tandbørstningen om morgenen. Derefter fik tandbørstningen hurtigt en anden betydning. Hunden må ikke kunne ”regne ud”, hvad det næste skridt er. På den måde, kan man opnå, at den ikke er bevidst om, hvornår familien forlader den.

Ingen farvel

Ved afgang fra hjemmet, må man ikke give hunden nogen form for opmærksomhed det sidste kvarter, inden man skal gå. Hvis du, som du skriver ”forklarer” den, at du blot er væk i kort tid, vil det blot virke som en udløsende faktor. Husk på, at hunden forstår ikke, hvad du siger. Din besked får betydningen . ”Nu skal jeg gå – nu kan du begynde at være bange”. Det var det stik modsatte du ønskede!

På samme måde må man ikke tale til hunden ved hjemkomsten, før den er faldet til ro. Ellers roser du den blot for en fjollet opførsel, når den springer op og hyler af glæde. Når den er rolig og afbalanceret skal du huske at rose den.

Tilvænning påbegyndes

Når ”båndene” imellem hunden og Jer er blevet lidt ”længere”, altså når den er blevet lidt mere uafhængig eller selvstændig, og når dens angst ikke mere ”tændes” af bestemte handlinger, er det tid til en tilvænning. Ved en tilvænning forstår man i denne forbindelse, at man forlader hunden med længere og længere intervaller. Aldrig længere end at man er sikker på, at hunden ikke viser angstsymptomer. Det kan være vanskeligt at gennemføre disse øvelser midt i en travl hverdag. Derfor er det godt at starte den del af træningen i en ferie eller måske alliere sig med en ven eller bekendt, som har tiden til det.

Hæng en boksebold i entreen

Når man kommer hjem og ser ting ødelagt, er det forståeligt, at man ærgres eller bliver vred. Men lad det aldrig gå ud over hunden. Den har ikke ødelagt tingene for at straffe dig. Den forstår ikke hvorfor, den får skæld ud. Kryber den, er det kun tegn på underkastelse. Har du prøvet at skælde ud blot én gang, så forventer den straf, når du ankommer. Derfor underkaster den sig på forhånd. Hæng en boksebold op i entreen og afreagér på den, inden du går ind til hunden.

Mentaltræning

Har man en meget aktiv hund, må man give den nogle udfordringer, som kræver hjernearbejde. Sporsøg og lydighedstræning af forskellig slags er fint. En hund i god kondition er svær at trætte fysisk. Man risikerer at ”speede” den ved at motionere den kraftigt, inden man tager hjemmefra. Her er den mentale træning bedre. Kast f.eks. morgenmaden ud i haven, Lad den herefter arbejde med at finde den. Den ved jo aldrig, hvornår den sidste tørpille er fundet.

Hvis hunden lider af separationsangst, vil den næppe kunne beskæftiges med tyggeben o.l., når den er alene. Den er simpelthen for angstpræget til at finde ro hertil. Er angsten mindre udtalt, kan griseører og lignende attraktive fødeemner anvendes. Også forskelligt legetøj med godbidder i kan så bruges.

Medicin

For hunde, som er meget angste, kan man i forbindelse med øvelserne f.eks. opnå hurtigere resultater ved brug af angstdæmpende medicin. Men brug af medicin uden samtidig adfærdsmodificerende behandling må frarådes.

Leave a Reply