Skovflåter

Det er højsæson for det lille blodsugende dyr : Skovflåten. Det afspejles tydeligt i antallet af henvendelser til dyrlægerne i denne tid. “Jeg har lige fundet en tæge på min hund, hvordan får jeg den fjernet?” ”Jeg har forsøgt at fjerne en skovflåt, men nu sidder der noget tilbage, hvad skal jeg gøre?” Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som bekymrede hunde- og katteejere stiller i denne tid. Er der så grund til den store bekymring? Hvor farlig er flåterne? Det er nogle af spørgsmål, som jeg vil give svar på.

Skovflåtens levevis

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en lille mide, som er i familie med spindlerne (edderkopperne). Det er ikke en tæge, som mange kalder den. En tæge er et insekt. Skovflåten er vidt udbredt i store dele af verden. Dens udviklingscyklus varer 3 år. Om foråret klækkes ægget til en 1 mm stor larve. Den suger blod fortrinsvis fra små gnavere (f.eks. mus) og fugle og gennemgår herefter en forvandling til nymfe. Nymferne er lidt større. De kravler rundt lidt højere oppe i vegetationen (f.eks. høje græsstrå), hvor de sidder og venter på, at et værtsdyr kommer forbi. Det kan være dyr i den vilde fauna, katte, hunde eller mennesker. Nymfen suger, ligesom larven, kun blod én gang. Den er lys, beigefarvet, og den svulmer i løbet af de dage, den sidder i huden op til ært-størrelse. Så slipper den sit tag. I løbet af det følgende år udvikler den sig til den voksne æglæggende flåt. Maj-juni og august-september er højsæson. Især på fugtige og stille dage er risikoen stor for at pådrage sig flåter.

Overfører bakterie

De fleste har hørt om den risiko, der kan være for mennesker der bliver bidt af en skovflåt. Om ikke andet så efter den megen skriveri i pressen om en kendt politiker, der blev alvorligt syg efter et flåtbid. Men hvad med vores familiedyr? Skovflåten kan være inficeret med en bakterie, der er i familie med syfilisbakterien. Den hedder Borreliabakterien. Den kan være farlig for visse, særligt disponerede, mennesker. Dyrene derimod synes at være langt mere modstandsdygtige overfor den sygdom, som Borreliabakterien kan medføre. Sygdommen hedder “Lyme disease” eller “Lyme borreliose”. Den kan bl.a. medføre hudsymptomer, ledbetændelse eller meningitis.

Især katte menes at være meget modstandsdygtige overfor sygdommen. Men heller ikke hos hunde foreligger sikre videnskabelige beviser i Danmark for sygdomsudvikling. Der er dog fra USA efterhånden mange enkelttilfælde, som peger på, at sygdomsudvikling kan forekomme. Især ledbetændelser menes her at være den mest almindelige form. Det første tilfælde herpå er beskrevet fra USA hos en hund i 1984. Også hudlidelser formodes at forekomme, men pelsen kan skjule symptomerne. I Europa og dermed også i Danmark foreligger ikke sikre beviser for overført sygdom, men mistanken om neurologiske sygdomstegn efterforskes stadig. I visse egne af landet (især Bornholm) har der været rapporter om virusencephalits (TBE) (hjernebetændelse), som er overført af flåter.

Ingen grund til panik

Der er derfor heller ikke grund til at gribes af panik, når hunden eller katten har fået en flåt på sig. Jeg hører ofte om mange forskellige måder, som har været forsøgt, inden folk giver op. Ofte involverer det et eller andet kemisk middel, som f.eks. renset benzin. Pas på med det! Man risikerer at lave større hudirritation end flåten selv. Man kan vælge at lade flåten sidde. Den slipper alligevel selv sit tag efter 3-6 dage.

Sådan fjernes flåten

Ønsker man, som de fleste gør, at fjerne den, er her et par råd:

Kunsten er at fjerne flåten hel – med munddele. Det er min erfaring, at den bedst og nemmest fjernes ved hjælp af en speciel pincet (“tægetang”), som kan fastholde flåten, mens den drejes af. Den er meget nem at bruge, og man slipper for at røre ved flåten. Noget, som jeg ved, mange vil sætte pris på. Har man ikke en tang, kan man sætte sin finger på flåten og dreje den hurtigt rundt i cirkelbevægelser. Så slipper den sit tag, og det lykkes normalt at få hele flåten med.

Hvad nu hvis man er mislykket i sit forsøg på at fjerne flåten? Slap af, – det betyder sjældent noget. De tilbageværende munddele giver en lille fremmedlegeme-reaktion og udstødes ved dannelse af en lille, som regel betydningsløs, byld eller bums.

Forebyggelse

Vil man forebygge flåtangreb, kan man anvende insektgifte. Især midlet Bayvantic er effektivt som forebyggende middel, men vær opmærksom på, at det kun er til hund. Mange jægere foretrækker denne forebyggelse, fordi deres hunde er særdeles udsatte for flåtangreb.

Komplikationer

Undertiden kan der dog opstå komplikationer efter et flåtbid. Det sker hvis hunden eller katten bider og slikker sig på stedet. Herved kan der opstå det, som vi kalder et “hot spot”. Det er et væskende eksem, der forårsages af hudens stafylokokker, og som kan brede sig meget hurtigt. Her er der grund til at søge dyrlægehjælp hurtigt.

En anden hovedregel er den, at hvis der omkring bidstedet udvikler sig en rød hævelse større end en fem-krone, så bør dyret i antibiotikabehandling. Herved sikrer man, at der ikke udvikles senreaktioner.