Vaks vil bide efter lillebror

Mange unge familier anskaffer sig hund inden de får barn. Har hunden fået for mange rettigheder, kan det give problemer, når det lille barn kommer til verden.

Søren og Else fik en dejlig lille pincher- hvalp, “Vaks”, for 2½ år siden. Søren og Else er begge unge studerende og de er begge meget glade for hunde. For et par måneder siden var de på klinikken med Vaks til den årlige revaccination og det årlige sundhedscheck. Vaks var i meget fin form, så der var ingen problemer i den retning, men de ville gerne drøfte nogle problemer, som var opstået efter at de fik familieforøgelse for 1½ år siden.

Det nye medlem af familien var af den tobenede slags. Nu var der begyndt at komme problemer: Vaks havde et par gange vist tegn til at ville snappe efter den lille nye. De var selvfølgelig blevet utrygge ved, hvad der kunne ske. Situationen var ikke holdbar og familien søgte nu råd om hvordan man kunne undgå ulykker.

Undersøgelser i udlandet viser, at mere end halvdelen af landets hundeejere har større eller mindre problemer med deres familiedyr. Problemer som kan tilskrives adfærdsmæssige forhold.

Søren og Else’s problemer repræsenterer et “klassisk” eller typisk tilfælde. Mange unge mennesker anskaffer sig en hund før de får børn. Men selv om situationen er typisk, er der ikke universalløsninger til problemet.

Der er ikke to hunde der er ens, og der er ikke to familier der er ens, så skulle jeg give dem hjælp, måtte jeg vide meget mere om familiens hverdag. Sådan er det altid, når jeg rådgiver om adfærdsproblemer. Det er nødvendigt at kende alle omstændighederne grundigt for at kunne stille en korrekt diagnose. Der må indhentes så mange oplysninger som muligt.

Det problem løser jeg ved at give et spørgeskema med hjem, hvor man kan besvare en lang række nøglespørgsmål. Familien beskriver bl.a. hvordan hunden reagerer i forskellige situationer, hvordan den er opdraget og hvilke rettigheder hunden har i hjemmet. Når jeg har modtaget skemaet aftales tid for en adfærdsrådgivning.

Vaks er højt elsket. Han har været enebarn i en periode, hvor det ikke betød så meget, at han tilranede sig mange privilegier og rettigheder i hjemmet. Han har sin egen stol at ligge i. Han elsker at sove i sengen og han bestemmer stort set selv tempoet. Vaks har opnået en status eller rang i familien som (mindst) den tredie-vigtigste “person”. Han er blevet opdraget til at føle sig som et barn af familien. Nu er der jo blot det, at han er en hund og ikke et barn.

Man kan derfor ikke med ord forklare ham, at lillebror er lige så vigtig og med tiden må rangere lidt højere i hierarkiet end Vaks selv. Vaks vil gøre alt for at hævde sine vundne rettigheder. Og hvordan gør en hund det? Jo, han sætter lillebror på plads, hvis han føler sin position truet. Sådan gør man jo i hundeverdenen, og han er i sin gode ret til det! Else og Søren var hurtige til at forstå denne sammenhæng. De vidste jo godt, at de havde opdraget ham som deres (første) barn. Men nu gjorde omstændighederne det nødvendigt at “omkode” Vaks. De måtte nu i gang med at fratage ham mange af rettighederne. Det er ikke en særlig rar proces, fordi vi som mennesker nemt opfatter det som en straf.

Vi fik lagt et program for hvordan det bedst kunne gøres. Slut med at komme i senge og møbler. Hunde opfatter det at komme op i højden som tegn på status. Slut med at spise før familien. I hundeflokken spiser flokføreren først. De lavest rangerende sidst. Slut med at gå ind og ud af døren før den øvrige familie og slut med at få opmærksomhed på eget initiativ.

Hunde er fra naturen indstillet på at indpasse sig til at leve på den “hylde”, hvor de klarer sig bedst – og uden unødige konflikter. Hundeverdenen er som et kastesystem : Udemokratisk, ulige og unfair for mange af dets individer.

I en periode, indtil de nye initiativer begynder at virke, må Søren og Else sikre, at Vaks ikke er ladt alene med deres barn. Små børn er impulsive og forstår ikke at læse hundens kropssprog og advarsler. Først når Vaks “er blevet hund igen” og har fundet sin rette plads i familien, kan familien være tryg ved at lade ham være alene med lillebror.

Det kan være vanskeligt at “opdrage” en hund på den rigtige måde. Vi – hund og menneske- “taler” ikke i samme sprog. Vi kan have svært ved at sætte os ind i hundens “tankegang”. Men jo mere man ved herom, jo bedre kan man undgå konflikter.

Den første tilbagemelding fra Else og Søren tyder på, at deres bestræbelser allerede er ved at bære frugt, så de skal nok få løst problemerne. Næste gang de skal have en hundehvalp ved de så lidt mere om, hvordan man skal gøre.

Leave a Reply